Alle nyheder

Ny bekendtgørelse ændrer køreuddannelsen fra 1. juli 2026

Ny bekendtgørelse ændrer køreuddannelsen fra 1. juli 2026

Fra 1. juli 2026 træder en ny bekendtgørelse i kraft, som samler reglerne for køreuddannelse og køreprøver i ét regelsæt. Her er de vigtigste ændringer:

Modulopbygget uddannelse

Køreuddannelsen får en ny modulstruktur, hvor eleven skal bestå ét modul, før det næste kan begynde. Modulplan erstatter den nuværende lektionsplan, og antallet af undervisningsplaner reduceres fra 12 til 6.

Flere daglige lektioner

Det maksimale antal daglige lektioner forhøjes fra 6 til 8, men praktisk køreundervisning må maksimalt udgøre 3 af dem. Der indføres også mulighed for op til 7 lektioners selvstudium for kategori B.

Holdstørrelser

Teorihold må maksimalt omfatte 32 elever med større fokus på adfærds- og holdningsbearbejdelse samt dialogbaseret undervisning.

Elever der har påbegyndt uddannelse inden 1. juli kan vælge at færdiggøre efter de gamle regler frem til 1. januar 2027.

Læs mere hos Færdselsstyrelsen